Tak for et godt årsmøde!
Nederst på siden ses de forskellige links til at downloade bilagene fra de forskellige indlægsholdere.

Dertil kan svarene på et par spørgsmål vedrørende Kirstens indlæg ses lige nedenfor:

Udfasning af halm – Er der i vore beregninger taget hensyn til, at der på andre områder stilles krav om mere bælgplanteproduktion (og dermed et mindre halmproducerende areal? Og hvordan påvirker det mulighed for halmnedmuldning?
Vores estimater over økologisk halmproduktion og det estimerede behov viser, at alle landsdele (udover København og omegn) har rigeligt halm til at dække kravet om 50 % økologisk halm. Hvis der beregnes på byg-, hvede-, havre- og rughalm samt blandsæd, så kan kravet på landsplan dækkes med 189 %. Der er altså 89 % mere halm end der behøves. I Vestjylland er kan der dækkes med 145 % og i Region Syddanmark med 176 %.

Trækker vi havrehalmen fra, så kan behovet dækkes 126 % på landsplan. Vestjylland kan kun dække 98 % af deres behov og skal formentlig tilpasse sædskifter, mens Region Syddanmark kan dække 111 %.

Vi har endnu ikke estimater over, hvad der sker med halmproduktionen i de forskellige regioner, når der stilles skærpede krav til sædskifterne. Vi kan heller ikke estimere, hvad det betyder for halmnedmuldning. Hvis halmen anvendes som strøelse, kan noget af den komme tilbage til markerne i form af gødning. Der vil også være bedrifter, der skal tilpasse produktionen eller ud og lave nye aftaler med naboer eller andre. Der ligger i forslaget også en hensigt om mere samarbejde mellem husdyrproducenter og planteavlere.

C-bindingsmodel – hvordan med afgasset/uafgasset gødning og C-binding?
C-bindingsmodellen baseres på et simpelt værktøj, velvidende at det resulterer i et kompromis i forhold til kulstofopbygning. Med modellen fokuseres udelukkende på kulstof, der bindes via sædskiftet og de indberettede afgrødekoder. Det er nemt at forholde sig til og at kontrollere.  Man får derimod i denne model ingen anerkendelse for f.eks. halmnedmuldning eller brug af dybstrøelse fremfor gylle på trods af, at det giver kulstof til jorden.

Naturtiltag – hvordan tæller et stykke skov?
Vi er stadig i gang med at drøfte, hvordan de forskellige naturtiltag skal værdisættes i forhold til hinanden, og vi afventer et indspil fra Aarhus Universitet vedrørende dette. Et stykke skov vil have stor værdi, men det skal stadig afklares, om et stykke skov langt fra marker har nok værdi, eller om det bør være tiltag tæt på markerne, der indgår i bedriften.  Vi forventer noget fra dem i købet af marts/april og videre proces inden sommer.

Slutfedning på stald – en mulighed der ophører, som vi kender det i dag.
I dag giver økologireglerne mulighed for, at den sidste opfedning af voksent kvæg til kødproduktion kan foregå inde og uden adgang til udearelaer i op til tre måneder. Fremover skal også disse dyr have adgang til udendørsarealer når vejrforholdene tillader det.

Bilagene fra de forskellige oplægsholdere kan downloades nedenunder via de forskellige link: