I ØKOLOGI – Inspiration til jordbruget nr. 10 kan du bl.a. læse om, hvorfor recirkulering er en nødvendighed i forhold til fosforforsyningen, og hvad der skal til for at sikre høje udbytter i økologiske sukkerroer fremadrettet. Derudover er der i dette nummer stort fokus på husdyrene med hele seks artikler om malkekvæg, kødkvæg, grise og lam. Læs f.eks. om, hvad der skal til for at sikre gode sunde kalve i vintermånederne og få nyt om den nye brancheaftale for kreaturer.  Sidst men ikke mindst er der gode tips at hente mht. indberetning af og handel med økologiske råvarer samt afsætning af økologiske produkter.

Fagbladet udgives af rådgivningscentre i DLBR i samarbejde med SEGES og Landbrug & Fødevarer og udkommer 10 gange om året med aktuelt nyt om markedet, regler og alle faggrene. 20 sider smækfyldt med nye og relevant viden for den økologiske landmand. Fagbladet skrives af økologikonsulenter fra hele landet, der har støvlerne på og ved, hvad økologiske landmænd har brug for at vide. Ring til din lokale økologikonsulent, eller til Jette Douglas, LandbrugsMedierne, på telefon 33 39 47 15 eller send en mail til JDA@landbrugsmedierne.dk, hvis du ønsker at bestille et abonnement.