I ØKOLOGI – Inspiration til jordbruget nr. 2 kan du bl.a. læse om, hvad der skal til for at opnå en effektiv ukrudtsbekæmpelse og få konkrete råd til, hvornår og hvordan du får mest ud af den mekaniske ukrudtsbekæmpelse. Der er også en masse gode råd til de økologiske mælkeproducenter om afgræsning, forebyggelse af angreb af lus/skab og ny viden fra årets Kvægkongres. Læs også om f.eks. plantning af buske og træer, udfordringer med økologisk svineproduktion i en våd vinter og potentialet for et særskilt avlsprogram for økologisk mælkeproduktion.

Fagbladet udgives af rådgivningscentre i DLBR i samarbejde med SEGES og Landbrug & Fødevarer og udkommer 10 gange om året med aktuelt nyt om markedet, regler og alle faggrene. 20 sider smækfyldt med nye og relevant viden for den økologiske landmand. Fagbladet skrives af økologikonsulenter fra hele landet, der har støvlerne på og ved, hvad økologiske landmænd har brug for at vide. Ring til din lokale økologikonsulent, eller til Jette Douglas, LandbrugsMedierne, på telefon 33 39 47 15 eller send en mail til JDA@landbrugsmedierne.dk, hvis du ønsker at bestille et abonnement.