I ØKOLOGI – Inspiration til jordbruget nr. 6 i 2017 er der virkelig sommerstemning med fokus på høst og anvendelse af de høstede afgrøder, men der er også hjælp til planlægningen af de næste afgrøder. Læs bl.a. om valg af vinterafgrøder og efterårets efterafgrøder. Få også inspiration til, hvordan du holder tilvæksten og kælvningsalderen hos kvierne om sommeren og bliv klogere på hvordan de nye fosforlofter kommer til at udfordre især fjerkræ- og svinebesætninger.

Fagbladet udgives af rådgivningscentre i DLBR i samarbejde med SEGES og Landbrug & Fødevarer og udkommer 10 gange om året med aktuelt nyt om markedet, regler og alle faggrene. 20 sider smækfyldt med nye og relevant viden for den økologiske landmand. Fagbladet skrives af økologikonsulenter fra hele landet, der har støvlerne på og ved, hvad økologiske landmænd har brug for at vide. Ring til din lokale økologikonsulent, eller til Jette Douglas, LandbrugsMedierne, på telefon 33 39 47 15 eller send en mail til JDA@landbrugsmedierne.dk, hvis du ønsker at bestille et abonnement.