af Birgitte Popp Andersen, Syddansk Økologi

Der udbydes nu en række økologiske majssorter i OrganicXseeds fra et tysk firma. Det er derfor vigtigt at indsende en individuel dispensationsansøgning, hvis man ønsker at anvende ikke-økologisk ubejdset udsæd af majs. Sorterne på listen er ikke blevet vurderet af ekspertgruppen for egnethed til dyrkning i Danmark, da de først er lagt ind på databasen i slutningen af april. Landbrugsstyrelsen har meddelt, at de kan hjælpe med at fremsende dokumentation, da de har adgang til at se, hvornår der har været udsæd og hvilken statustekst, der har været på det pågældende tidspunkt.  Dette gælder også for det pågældende ordretidspunkt. Så vær godt forberedt til årets økokontrol!

Såning af økologisk majs

Jordtemperaturen i store dele af vores sønderjyske område ligger d.d. på 90C. Såning af økologisk majs bør ske, når jordtemperaturen når op på 100C og med en stabil prognose.  Prognosen frem mod 15/5 viser et fald mod 80C og først herefter en stigning igen. 

Mange praktiske hensyn såsom et såbed, der er klargjort og bare bliver mere tør for hver dag, der går. En 7 døgns prognose som ikke viser tegn på nedbør. En dato som hastigt nærmer sig medio maj, kunne tale for såning af majs nu.

I 2009-2011 udførte vi forsøg med økologiske majs sået efter kløvergræs med betydningen af såtid og sådybde for udbytte og kvalitet. I 2009 gav høje jordtemperaturer tidligt i maj ideelle betingelser for en hurtig fremspiring, og de største udbytter blev høstet med såtiden den 4. maj. I 2010 var det meget anderledes. Maj var kold meget længe og jordtemperaturen røg først stabilt over 100C sidst i maj. Forsøgsleder John Hansen, LandboSyd skrev i sine noter dengang den 10/6, 2010 således: ”1. såtid (29/4) er overhovedet ikke fremspiret endnu. Frøet har kun lige spiret. Det har været koldt de sidste 14 dage med meget lave nattemperaturer og jordtemperaturen er kun gået nedad siden.”
2. såtidspunkt blev den 18/5 med jordtemperatur på 9,3 0C og den 3. såtid blev den 1/6. Majs sået den 29/4 måtte vi kassere, majsene kunne ikke hamle op med ukrudtet, og det blev alt for lang tid, den konkurrence stod på. Der blev ikke signifikant forskel på udbytterne for 2. og 3. såtidspunkt, men en tendens til lavere udbytte ved sen såning.

Strategien tro skal der ikke sås majs før jordtemperaturen er over 10 0C, og der er udsigt til godt vejr uden kraftig nedbør eller lave temperaturer. Ved at udsætte såningen til midt i maj opnås en kortere periode med behov for ukrudtsbekæmpelse. I de ti forsøg, der blev høstet, blev udbyttet reduceret med 1.600 FEN fra såning midt i maj i forhold til først i juni, hvilket vi heller ikke ønsker.  Konklusionen er derfor: Bevar roen lidt endnu mht. majssåning, men midt i maj bør frøene ligge under jorden.