Af: Diana Boysen Poulsen, Syddansk Økologi

Hvis din vårbyg eller havre lider af manganmangel, så kan det afhjælpes med en bladgødskning med mangan. Risikoen for manganmangel er størst på sandjord og jorde med høje reaktionstal. Manganmangel i vårbyg ses ved at planten får blege, lysegrønne blade med små rækkestillede kanelbrune pletter, hvor midten ofte er lys. I havre ses det ved at planterne får rækkestillede blegvisne pletter med en rødbrun kant og bladspidserne hænger slapt ned.

Husk at det kræver en konsulenterklæring at anvende mangan og din konsulent hos Syddansk Økologi kommer gerne forbi med Mangantesteren, så du får syn for sagen og har dokumentationen i orden.

Manganmangel i havre
Manganmangel i havre. De lyse områder i marken indikerer manganmangel og Mangantesteren bekræftede formodningen.
Manganmangel i havre.